Sankt Hans

Volsted Borgerforening afholder sankthansaften med bålhygge nede ved søen. Alle er velkommen og borgerforeningen er vært ved kaffe og kage samt popcorn og slush-ice til de yngste. De forskellige legeredskaber vil blive støvet af til lejligheden og der vil være små bål til hygge osv. Vanen tro opfordrer vi denne aften til, at man medbringer sin egen hjemmelavede heks som skal sendes af sted på bålet. Sæt fantasien i sving og find kreativiteten frem. Alle kan være med og de bedste hekse eller trolde vil blive præmieret ca. 19:45. Aftenen afsluttes med båltale ca 20:00, hvorefter bålet tændes. Vi er rigtig glade for at præsentere årets båltaler Karin Winther. Ud over at være en engageret og energisk naturvejleder og formidler, er hun et kendt ansigt i Volsted og desuden ved hun en ting eller to om hekse. 

 

Kontaktperson: Annette M. Jensen: 22 82 16 35 / amorchj@gmail.com

 

Ultimate Web