Foredrag med Erik B. Jørgensen

I samarbejde med borgerforeningerne i vores område og Samråd Syd inviteres til foredrag med Erik B. Jørgensen. Erik er kendt som eventyrer, jægersoldat, forfatter, foredragsholder og instruktør i TV2s "Korpset".

Erik kommer med foredraget ’Far og datter i vildmarken – 45 dage i Nordsverige’. Erik skriver om foredraget:

I sommeren 2016 var jeg endnu engang ud i naturen med min datter, Karen på 6,5 år. Denne gang gik turen til Nordsverige. Min datter og jeg har et ønske om, at vi skal på tur hvert 3. år, hver gang i 45 dage.

I sommeren 2012 var vi af sted for første gang, 45 dage i det Nordlige Finland og padlede i kano. Min datter var 3,5 år gammel, og det var første gang, jeg passede min datter alene, mere end 24 timer. Det var en fantastisk tur, hvor jeg som far, fandt ind i farrollen. Vi fik en tur, vi har snakket om lige siden.

Vi har igen været ude og opleve ting sammen. Vi havde tid til at nyde naturen, dyrelivet, kede os, fordybelse, nærvær og bare være sammen. Jeg har vist min datter min passion for at være i naturen og lave ekspeditioner. Det er min mulighed for at give min datter en unik oplevelse og vise hende, hvad jeg elsker i livet.

Jeg har altid haft svært ved at finde mig til rette i rollen som far, den første tur gav for første gang et bånd mellem min datter og jeg. Den her tur gav os endnu mere.

Grunden til at det er 45 dage er, at under 3 uger ferie er alt nyt. Jeg oplever, at følelsen af hverdag kommer omkring dag 30. Det er sjovt at opleve og komme ud over.

Jeg håber via vores historier at inspirere andre til at komme på tur, være sammen og lave det, du brænder for.

”Eventyret starter i din baghave”, med det mener jeg, at eventyret findes overalt. Du behøver ikke lave det, jeg gør, men find dit eget eventyr og tag et skridt ad gangen.

Sikkerheden skal være i orden, alt skal foregå stille, roligt og sikkert. For mig handler det om at lave en ny ting ad gangen. På den måde er det min erfaring, at sandsynligheden for en god oplevelse er langt større. Det handler det om at tænke sig godt om, forberede sig grundigt og lære i det små.

Vores tur handlede meget om, at læring skal foregå gennem lege, og jeg på den måde lærte min datter at bruge kompas, bruge kniv, lave bål og andre spændende ting i naturen.

--- --- -- 

Nærmere information om billetsalg mv. følger.

Arr. Volsted Borgerforening ved Brian Scharling (42 14 87 61)

 

Ultimate Web