Den forhistoriske tid

Dengang isen smeltede ved slutningen af sidste istid for omkring 14.000 år siden, blev de to dale, hvor nu Skiveren og Lindenborg Å løber, dannet af enorme mængder af smeltevand, som løb mod syd og førte sand, grus og kridt bort. Dalene kaldes tunneldale, fordi vandet løb i en tunnel under isen.

Da isen var forsvundet, var landet goldt og øde, og der gik et par tusinde år, før det var dækket med vegetation, og før de første dyr indfandt sig. Nogle af dem var rensdyrene, som kom sydfra, og efter dem kom rensdyrjægerne vandrende. De har ganske givet færdedes her på stedet, men de har ikke efterladt sig spor.

Vi skal helt frem til 5000 år f. Kr., før de første tegn på menneskelig aktivitet viser sig.

Vandstanden var dengang 6 m. højere, end den er nu. Det betyder, at der, hvor de to åer løber nu, var der brede fjorde. Så skal vi lede efter bopladserne ved disse fjordes kyster og det er ved foden af de skrænter, der er langs ådalene.



De lysegrå områder lå dengang under vand.

Ved Aagaard og to andre steder her i nærheden er der fundet flinteredskaber. Disse er tegn på, at der har boet folk her i den periode, der kaldes jægerstenalderen. Folk levede af jagt og fiskeri. Man kunne fiske i ådalene, men da vandstanden var højere end den er nu, var der forbindelse ud til Kattegat, hvortil man kunne sejle i de udhulede stammebåde for at fiske.

Jagten foregik i de store tætte skove, der dækkede landet. Hvor Volsted by ligger nu, var der også tæt skov, og da var gadekæret, en stille skovsø. Man havde ingen metaller, men kun flintesten til at lave redskaber af – deraf navnet stenalderen.
 


 
Kernøkse, skraber og flækkekniv fra jægerstenalderen



Omkring 1000 år senere altså 4000 år f. Kr. sker der imidlertid noget. Fagfolk er ikke enige om årsagen. To bud er overbefolkning og klimaændringer. En kendsgerning er dog, at man flytter fra kysterne og ind i landet. Der brændes skov af, og jorden dyrkes. Det kaldes svedjebrug. Korn til udsæd og husdyr bytter man sig til i egnene syd for det, vi i dag kalder Danmark. Bondestenalderen er begyndt. Et af de steder, hvor en bondefamilie slog sig ned, var nogle få hundrede meter fra Lindenborg Å i Volsted kær. Det bevises af, at der på et areal så stort som seks villagrunde er fundet en mængde bearbejdet flint på overfalden.

En nabo havde lejet marken, som det drejer sig om, og i foråret 1988 overtog en ny nabo marken. Hans plov gik nok 5 cm længere ned i jorden, for efter at han havde pløjet første gang, kom der 2 sorte pletter på omkring en meter i diameter til syne. I nærheden af dem fandtes desuden en snes skår fra lerkar, hvoraf nogle var forsynes med mønstre. Arkæolog Peter Birkedal fra Aalborg Museum kom på besøg, og han tog potteskårene med til museet. Der kunne man på grundlag af mønstrene konstatere, at de stammer fra en periode af bondestenalderen, som kaldes Tragtbægerkulturen (5000 år før vor tid). Der findes kun ganske lidt fra denne periode i Nordjylland, så 3 fra museet kom og gravede i en uge. Først blev det 20 cm tykke pløjelag fjernet, og så viste det sig, at de to sorte pletter var ildsteder, hvor der for lang tid siden var blevet stegt kød. De kaldes stegegruber. Desuden kunne man se et område på omkring 20 m2 med et meget mørkt materiale, som kaldes et kulturlag. Det var en affaldsplads med en tykkelse på op til 30 cm. En mængde affald var i tidens løb blevet formuldet og deri fandtes en mængde bearbejdet flint, nemlig 2 brudstykker af en slebet økse, 58 skrabere, 30 bor, 32 flækkeknive, 15 spånblokke, 1 stikkel, 6 slagsten, og endelig 1303 stykker afslag, det vil sige affald fra redskabsproduktion. Af potteskår fandtes 981 stykker, hvoraf mange havde fine ornamenter.

Ornamenterede potteskår fra bondestenalderen.


Slebet økse, skraber, kornsegl, bor og kniv fra bondestenalderen.


Det ville være interessant, om vi kunne finde ud af, hvor de bønder, der for 5000 år siden havde smidt det affald og stegt deres kød, havde boet.

Det skete først mange år senere, da nogle amatørarkæologer under opsyn af folk fra museet fandt resterne af 2 huse lige ved siden af affaldspladsen. Det drejer sig igen om sorte pletter, nemlig 3 stolpehuller fra hver af to huse. Stolperne har båret taget, som bestod af tagrør, og væggene har været lavet af græstørv. Flere steder vil det være muligt at gøre tilsvarende fund. I Volsted Plantage er der mange gravhøje, oga man dengang gerne ville begrave de døde i gravhøje nær bopladsen, skulle mulighederne være til stede der.

Fra jægertiden findes der i det hele kun få begravelser. Men med bondestenalderen indføres en ny gravskik, hvorefter de døde blev anbragt i storstensgrave. Gravkammeret var lavet af tonstunge sten og overliggerne af meget store sten. Over kammeret blev lavet en høj af græstørv. Et eksempel herpå kan ses i Ellidshøj, hvor kan man komme ind i gravkammeret. Højen hedder Ellehøjen.

I Volsted sogn er der 47 gravhøje, og mange af dem er velbevarede. De fleste er fra bondestenalderen, men nogle få, nemlig de største er fra en senere periode; bronzealderen. En af dem kaldes Ørnhøj. Den kan ses hvis man fra Volsted går ud ad Volsted Skolevej og fortsætter ad Klavsbjergvej godt hundrede meter. Da ses til venstre en stor broncealderhøj. En sti fører op til højen, og den går videre gennem en naturskov og indbyder til en travetur.

Enkelte fund fra broncealderen viser, at der levede folk her på egnen på den tid, men der kendes ingen bopladser. I Flamsted er der netop nu i efteråret 2009 opdaget en større bebyggelse fra denne tid.

Der er i sognet mere end 50 fredede minder, hvoraf de fleste er gravhøje fra bondestenalderen. Der har været mange flere, som i tiden før fredningen er blevet ødelagt og sløjfet. De lå i vejen for markarbejdet, og de indeholdt store sten, som kunne kløves og bruges til bygning af huse og kirker.
Den sidste periode af oldtiden kaldes jernalderen. Fra den første del af den, nemlig kort tid før Kristi tid, findes der i nærheden af Bakkegården (Volsted Skolevej 42) en boplads, som imidlertid ikke er udgravet.

Fra Vikingetiden er der fundet få ting, 2 slibesten og et lille brudstykke af et vaskefad. Fadet har været brugt til ”håndtvæt”, som man blev tilbudt før et måltid.

 

 

Kort med markerede fredede minder.
 

Ultimate Web